Hus Spanien og aktiviteter for børn
Aktiviteter er der utallige af på Costa del Sol og specielt hvis man har bolig i Spanien. Ved siden af golfen, området der også kaldes Costa del Golf, er der masser af oplevelser for børnene og når de først har noget at lave tror jeg det bliver svært at finde mere lykke end med en bolig i Spanien.
Drypstenshulen Cueva de Nerja, Nerja
Ungerne lægger nakken tilbage for at kigge op mod loftet, 32 meter over deres hoveder i Nerjas enorme drypstenshule. Farvede projektører lægger kulører på de grå-hvide stalaktitter, der hænger fra loftet, og diskret klassisk musik klinger fra en skjult højttaler. Man kan faktisk også komme til at høre levende klassisk musik i drypstenshulen i Nerja: En af salene, Sala de Cascada (”Vandfaldssalen”) er indrettet som koncertsal, hvor der sommeren igennem er klassiske koncerter, opera og ballet.
Tivoli World i Benalmádena, Avenida de Tivoli s/n, Benalmádena
Bortset fra temperaturen og det påfaldende fravær af regnvejr minder denne forlystelsespark temmelig meget om Tivoli i København – og Tivoli er da også forbilledet for Tivoli World i Benalmádena med rutsjebaner, karruseller og alle de andre forlystelser, der hører til en forlystelsespark. Her er tilmed en restaurant, der serverer dansk mad. Køb turpas til ungerne for ikke at blive ruineret.
Fuengirolas zoologiske have, Avenida Camilo José Cela 8-10, Fuengirola
Tapiren bader i den kunstige flod, og orangutanger hygger sig i den lille jungle. Fuengirolas Zoo er ny, og som i andre moderne zoologiske haver bliver dyrene præsenteret i noget, der minder om deres naturlige omgivelser – her er blandt andet en afdeling, hvor man har genskabt den eksotiske ø Madagaskar. Fuengirolas Zoo har altid masser af aktiviteter for børn.
Aventura Park–Afrikanske savanne i Andalusien, Las Lomas del Monte s/n 29680 Estepona
Lerklinede hytter med stråtag, græssende antiloper og elefanter, i det høje græs døser en
løveflok – idu er på en afrikansk savanne i Spanien. Den store Aventura Park har 2.000 dyr i åbne landskaber og et par afrikanske landsbyer, en masai og en watu. Her kan I overnatte i hytter under forhold, som masaier og watuer næppe kender, og med udsigt til Gibraltar og Afrikas nordligste bjerge.
Aqualand Torremolinos, Calle Cuba 10, Torremolinos
Bliver stranden lidt for kedelig, men trænger I alligevel til noget vand at køle jer af i, så er Andalusiens vandland, Aqualand Torremolinos, lige sagen: Her jubler skrigende unger, mens deres små gummibåde støder sammen i fuld fart, for enden af vandrutsjebanen. Aqualand Torremolinos er Costa del Sols største.
Har man hus i Spanien findes der uanede af andre muligheder for sportsgrene på Costa del Sol. Tæt på et hvert hus i Spanien findes der tennis og paddeltennisbaner. Du vil kunne dyrke enhver slags vandsport fra sejlads, lystbåde, svømning, cable ski eller bare slappe af ved de skønne strande. Lykken er at have en bolig i Spanien.
No comments